Administration › Ny kunde
Er du ny kunde hos Palle Mørch?
Først og fremmest velkommen som kunde hos Palle Mørch. Vi ser frem til at håndtere dine forbrugsregnskaber for dig. Vi har sendt dig en abonnementsaftale, som vi vil bede dig underskrive og returnere.
Vi varetager i udgangspunktet alt i forbindelse med forbrugsregnskabet for dig – både en årlig aflæsning af målerne, besvarelse af henvendelser fra beboerne og selvfølgelig udarbejdelse af selve forbrugsregnskabet.
På denne side kan du læse, hvad du derudover selv skal gøre som udlejer/administrator.
Udfyld beboerlisten og send den til os
Sammen med dit velkomstbrev har vi sendt dig en beboerliste, som du bedes udfylde og returnere med de informationer, vi skal bruge for at foretage korrekte måleraflæsninger og håndtere forbrugsregnskabet. Du kan også hente og printe beboerlisten her.
Husk at bestille flytteaflæsninger
Når en beboer fraflytter sin lejlighed, skal du huske at bestille en flytteaflæsning, så kan vi udarbejde en opgørelse over beboerens forbrug.
For at bestille en flytteaflæsning logger du ind i administrationspanelet og vælger ”Bestil flytteaflæsning”. Derefter vælger du den ejendom, det drejer sig om, og lejligheden. Herefter angiver du fraflytningsdatoen og skriver eventuelt en besked – for eksempel med telefonnummer på beboeren.
Vi modtager automatisk din bestilling og kan typisk foretage aflæsningen inden for et par dage, men bestil i så god tid som muligt.
Giv besked, hvis der sker ændringer i ejendommen
Hvis der sker ændringer i din ejendom, som har betydning for forbrugsregnskabet, skal du meddele det til os – ellers kan vi ikke måle og opgøre beboernes forbrug korrekt.
Kontakt os , hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ændring i din ejendom har betydning for dit forbrugsregnskab.
Nogle typiske eksempler på sådanne ændringer er:
Et badeværelse bliver renoveret og får skiftet badekarret ud med en bruser.
Der bliver lagt gulvvarme i en lejlighed.En lejlighed deles i to og bliver to separate lejligheder.
Generelle ændringer i varmeanlægsinstallationen.
Hold styr på lovgivningen
Som udlejer/administrator er det vigtigt at have styr på lovgivningen på området, så du ved hvilke forpligtigelser, du har over for beboerne. Vi har samlet lovgivningen her , og hvis du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Opkræv det rette acontobeløb
Dine beboere bliver gladere, hvis de får penge tilbage for deres forbrug i stedet for at skulle efterbetale. Sørg derfor for at opkræve et acontobeløb, der er så realistisk som muligt.
En tommelfingerregel er, at man opkræver et acontobeløb fra ejendommens beboere, som er 15 % højere end det beløb, man skal indbetale aconto til forsyningsselskabet. Hvis du for eksempel skal indbetale 100.000 kroner aconto til forsyningsselskabet, anbefaler vi, at du opkræver 115.000 kroner fra ejendommens samlede antal beboere fordelt på 12 måneder.
Tip: Hvis du abonnerer på vores energiportal Metrius, kan du løbende holde styr på ejendommens og beboernes forbrug, og du kan sætte alarmer, der advarer dig i tilfælde af meget højt forbrug. På den måde kan du nemmere regulere en beboers acontobeløb i tide, før han får en stor efterregning.
Har du spørgsmål?
Tjek vores ofte stillede spørgsmål eller kontakt os på telefon 98 12 86 66 eller email info@98128666.dk.
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra 8:30 til 15:30.
Få fuldt overblik over forbruget med Metrius
Som kunde hos Palle Mørch har du mulighed for at få adgang til vores energiportal Metrius, der gør det nemt at overskue ejendommens og de enkelte beboeres forbrug. Du får rig mulighed for at sammenligne beboernes forbrug, og du kan sætte alarmer, der automatisk advarer dig i tilfælde af uregelmæssigheder i forbruget.